Dragon BMX

Hadsund

Kom og oplev danmarksmesterskabet i BMX ved Dragon Hadsund

| 0 comments

I denne tid er der ekstra stor aktivitet ved Dragons baneanlæg i Hadsund. Aktiviteten skyldes at der den 5 Juli afholdes Danmarksmesterskaber i BMX på banen. Det giver en masse udfordringer til forældre og frivillige omkring klubben. Banen er blevet bygget om i løbet af vinteren og den skulle derefter kunne levere de helt perfekte rammer for mesterskabet.

Tidligere har DM ligget placeret i slutningen af september. Det har betydet at Elite-kørene har afviklet DM for sig selv. De skal nemlig bruge deres placereringer ved DM og de dertil hørende point til deres internationale aktiviteter. Nu er det besluttet at eliten og challenge kørene skal afvikle DM samme dato.

BMX er en utrolig publikumsvenlig sport der leverer alt fra flyvehop, sprint, nervepirrende spænding og en masse glade mennesker. Nogen af de super seje elite kørere kommer direkte fra European games i Baku. Generelt er aldersspredningen ret stor i dansk BMX. De yngste kørere er helt ned til 4 år og de ældste ligger omkring 60 år. Så her er mulighed for at dele sport på tværs af både køn og alder og dermed en rigtig familiesport.

Dragon forventer at næsten 500 kørere stiller til start d. 5 juli. Næsten 100 campingvogne vil slå sig ned ved banen og der forventes et samlet antal kørere og tilskuer på 1000+. Det giver en masse udfordringer til klubben og de frivillige der arbejder på livet løs, for at løse både overnatning og forplejning til de mange mennesker. For Hadsund by og Mariagerfjord kommune, er det en stor mulighed for at profilere sig, præcis som for de mange virksomheder og handlende der har ydet deres i form af forskellige sponsorater.

Lørdag d. 4 Juli er der træning for de mange kørere på banen og søndag d. 5 starter selve løbet med indmarch kl. 11.15. Der er gratis entre ved banen og man kan derfor kun opfordre til at lave en udflugt til Dragon BMX Klub i Hadsund.

BMX_DM_Plakat_2015

Skriv et svar

Required fields are marked *.