Dragon BMXNyhederKlubbenTræningLøbDMU infoFotogalleriBMX cyklenLinksSponsorerHandelspladsen
Dragon BMX Hadsund
Nyheder

Nyheder

29.04.2012
TL-kursus ved Dragon BMX Hadsund fredag den 25. maj 2012. Meld jer til ved at sende en mail til tilmelding@dragonbmx.dk med oplysning om navn, fødselsdato og evt. licensnummer senes den 17. maj 2012


15.03.2012
Der blev afholdt bestyrelsesmøde den 14.03.2012 hvor bestyrelsen blev konstitueret. Desværre er der allerede sket ændringer i bestyrelsen idet Jesper har valgt at trække sig fra bestyrelsesarbejdet af personlige grunde. Vores 1. suppleant Sandra Schnoor erherefter  indtrådt i bestyrelsen.
Se bestyrelsen under "Klubben"


03.03.2012
Efter generalforsamlingen består den nye bestyrelse af:
Jens Rasmussen - genvalgt
Jesper Juul Krarup - genvalgt
Michael Lykke Olesen - ikke på valg
K B Nielsen - ikke på valg
Henrik Thorhauge - valgt for 2 år
Kaj Sveistrup - valgt for 1 år
Susanne Leth - valgt for 1 år

Suppleanter:
1. Sandra Schnoor
2. Lars Juul

Bestyrelsessiden vil blive opdateret efter konstitueringen på første møde.



11.02.2012
Generalforsamling tirsdag d. 28. februar 2012 kl. 19.00 i klubhuset

Klubben er vært ved en kop kaffe/te med brød.
 
DAGSORDEN
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Fremlæggelse af revideret regnskab 2011, budget 2012 og fastsættelse af kontingent
4. Valg til bestyrelsen. På valg er
Jens Rasmussen (modtager genvalg)
Vivi S Jensen (modtager ikke genvalg)
Jesper Juul Krarup (modtager genvalg)
Ole Jellesen ønsker at stoppe (ikke på valg) Valg af afløser for 1 år
Martin Jensen ønsker at stoppe (ikke på valg) Valg af afløser for 1 år
 
5. Valg af bestyrelsessuppleanter
6. Valg af revisor/bilagskontrollanter
Rene Poulin Jensen (modtager genvalg)
Brian Nielsen (modtager genvalg)
 
7. Behandling af indkomne forslag
Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være kasserer K. B.  Nielsen i hænde senest d. 21. februar 2012.
(K. B. Nielsen, Sønderholt 3, 9560 Hadsund    mail: kb.nielsen@vip.cybercity.dk)
 
8. Eventuelt



25.02.2012
Som noget nyt er der nu oprettet en side som hedder
HANDELSPLADSEN. Det er en side som klubbens medlemmer har mulighed for at få annoncer ind på hvis de vil købe eller sælge ting som relaterer til sporten. Efter en periode på maksimum 2 måneder vil annoncen blive taget af siden igen, men meld tilbage før hvis annoncen ikke er aktuel mere.
Det eneste du skal gøre for at få en annonce ind er at maile den til
webmaster@dragonbmx.dk
og så burde resten ske automatisk. Der kan dog være lidt ekspeditionstid men jeg forsøger at få det ordnet hurtigst muligt.

 

 

 



BMX: Stem på Årets BMX-kører 2011 PDF Udskriv E-mail
08/11-2011
Så er det tid til at stemme på årets BMX-kører 2011, på B.T - HER.
 
Valget står denne gang mellem:
  • Morten Therkildsen
  • Simone T. Christensen
  • Klaus Bøgh Andresen
  • Mette Jepsen
Sammen med en række andre cykel-discipliner, deltager BMX i Gallashowet Danish Bike Awards 2011, som bliver afviklet den 22. november i Cirkusbygningen i København.

Ved showet bliver Årets BMX-kører 2011 udnævnt. Vinder i kategorien er den som får flest stemmer på online-afstemningen der er offentliggjort på BT`s hjemmeside.

Husk også at stemme på Årets talent 2011. I denne kategori indgår også en BMX-kører - Chris T. Christensen.

Danish Bike Awards blev første gang afviklet den 23. februar i år, da DBA 2010 blev afholdt. Ved den lejlighed blev Nicklas Laustsen kåret som Årets BMX-kører 2010.

 

14.08.2011
Billeder og videoer fra Nordisk Mesterskab i Hadsund
Så er der masser af billeder og videoer på nettet.

Se på www.bmxsweden.se eller følg dette link til billeder http://bmxsweden.se/sv/bilder/2011/category/73-nmhadsund2011
og til videoer http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=vt37EKdVPVM&list=PL
DC05734407631CEB


Se også billeder fra Kim Hee på www.hees.dk eller følg dette link til billeder http://hees.mine.nu/photo/photo_thumb.php?dir=424d5820323031312f4e6f726469736b204d6573746572736b61622032303131

08.08.2011
Stort tillykke til vore 3 Nordiske Mestre

Marcus Leth - Sarah Thorhauge - Niklas Laustsen

Det er simpelthen en fornøjelse at være formand i en klub hvor vi har så mange gode kørere. Vi fik 20 med i finalerne/4. heat og havde mange på præmieskamlerne.
Godt gået alle sammen. Mvh. Jens

Sarah tog guldet
Sarah tog guld i dag i sin aldersklasse.
Sport: 422 BMX-kørere samlet til Nordiske Mesterskaber i denne weekend.
6. aug 2011, kl. 19:05 | Af: Christian French - TV2Nord.dk
Siden i går har Dragon BMXs bane i Hadsund genlydt af cykelhjul mod grus og opmuntrende tilråb fra publikum. BMX-kørere fra hele Norden er samlet til de nordiske mesterskaber i BMX – for første gang i Hadsund.

Blandt de 422 deltagere er 13-årige Sarah Thorhauge fra Hadsund. Hun har kørt bmx i to år og har netop deltaget i VM for sin aldersgruppe i København:

- Både min far og bror kørte bmx. Så jeg gad ikke stå på sidelinjen og kigge på. Så jeg valgte selv at hoppe på cyklen og køre.
Nu er hun på plads på hjemmebanen og har et erklæret mål for dagens mesterskab:

- Top tre! Men nummer et kunne også være fedt, slår hun fast.
Udover deltagere fra hele Danmark, deltager også BMX-kørere fra Norge, Sverige og Finland. Og det glæder Martin Jensen, som udover at have en søn med i mesterskabet, også er en af arrangørerne af dette års nordiske mesterskaber:

- De får jo en fantastisk oplevelse sammen med deres BMX-venner og kan vise for bedsteforældre og venner, hvad det er de går til, forklarer han.

Sarah Thorhauge synes dog ikke at lade sig skræmme af udenlandske medstandere. Lørdag eftermiddag vandt hun nemlig guldmedaljen i sin aldersklasse for de 13 til 14-årige.



Fart på mesterskab

Rytterne roser meget banen i Hadsund. Den er landets bedste og der blev gået godt til den ved det nordiske mesterskab og Nordisk Cup fredag og lørdag.       
·        
·        
·         07. august 2011 05:55 - Nordjyske.dk
BMX: Nordisk Cup og Mesterskab med hele 413 deltagere i Hadsund
HADSUND: Omkring banen, klubhus og tilskuerpladser står telte, campingvogne og mobilhomes på rad og række. Imellem er der boder med alskens udstyr til sporten, BMX.

- Det er sjovt, forklarer de tre lokale kørere, Magnus Jensen, Freja Lie Pedersen og Nikolaj Bossow Andersen. De er henholdvis 10, 11 og 12 år og har alle kørt et par år. Der er fart på, når de kører, det kilder i maven forklarer de efter at have kørt deres sidste heats.

Freja beklager, at alle hendes pokaler er for en andenplads. Der bliver ved at komme en bestemt pige foran Freja, men en dag skal det være omvendt, forstår man.

Det er ikke kun selve sporten med de mange sving og pukler, så man næsten taber pusten.

- Det er også dét at være sammen med andre, lægger de tre til i kor. Ingen keder sig selv om det for de tre's vedkommende er slut i konkurrencen.

I længere tid har den 15-årige Frederik Sommer Poulin Jensen kørt. Ti år er det blevet til foreløbig.

- Man kan blive ved til man dør, lyder det opmuntrende fra stævneleder Martin Jensen, der har travlt med at se til, at alt klapper og ved siden af også giver interview til såvel tv som den skrevne presse.

Det er racing. Cykelsportens svar på motocross, bare uden motor.

413 kørere stiller op og de kommer fra Sverige, Norge og Finland. Det ses på nationalitetsmærkerne, som titter frem her og der på en midlertidige campingplads.

Mange kom allerede fredag, hvor de kunne øve på banen.

- Den er god, den er hurtig og belægningen fin. På andre baner har man lagt pap i svingene, men det skrider jo, forklarer Frederik videre.

Foruden den gode bane og de gode faciliteter, der gør banen på Aalborgvej 64 ideel til mesterskaber, går det ikke uden de mange frivillige hjælper, som ses overalt i deres røde stævnebluse.



Nordisk bmx-dyst i Hadsund

Dragon BMX Hadsund har tidligere været vært for de danske mesterskaber i racing. I dag og i morgen gælder det NM. Arkivfoto
04. august 2011 20:11  - Nordjyske.dk

Dragon BMX vært for NM fredag og lørdag
Både fredag og lørdag vil der være fuldt drøn på hos Dragon BMX i Hadsund.

Den lokale klub med det prægtige baneanlæg på Aalborgvej 64 er nemlig vært for både Nordisk Cup og de nordiske mesterskaber i bmx-racing.

413 kørere fra Danmark, Sverige, Norge og Finland dyster i 24 klasser - med lige så mange medaljesæt på spil. Aldersspredningen hos deltagerne strækker sig fra seks til 52 år.

Når borgmester H.C Maarup (S) klokken 18 fredag aften åbner stævnet, har kørerne allerede trænet i fire timer.

Klokken 19 i aften venter tidskørslen, og her gælder det kampen om en god seedning til næste dags løb.

Værtsklubbens egen store profil, Niklas Laustsen, kører bmx racing på fuldtidsbasis og er i år rykket op i eliteklassen.
 
Nordisk Mesterskab 2011
5. og 6. august 2011


Nordens bedste BMX kørere i kamp

Over 400 BMX-kørere vil skabe sjov og dramatik på vores bane.

Festlighederne starter med træning fredag eftermiddag. Fredag kl. 18,15 er der officiel åbning af mesterskabet til musik leveret af
Hadsund Skole-Orkester.
Lørdag formiddag er der igen træning og kl. 12,00 skydes løbet igang. Præmieoverrækkelsen forventes at være overstået omkring kl. 19.

Det er gratis at overvære både NM-træning og selve mesterskaberne.

21.05.2011
Camping ved BMX-banen ved Nordisk Cup/Mesterskab

Der er indsneget sig en fejl i indbydelserne til NM vedrørende camping. Den rigtige udgave er som følgende:

Camping 400 kr. fra torsdag til søndag 600 kr. mandag til søndag
Camping u. strøm 300 kr. fra torsdag til søndag 400 kr. mandag til søndag
Telt med strøm 300 kr. fra torsdag til søndag 400 kr. mandag til søndag
Telt uden strøm 200 kr. fra torsdag til søndag 300 kr. mandag til søndag
Niklas Laustsen årets BMX-kører 2010

Vi ønsker Niklas hjertelig tillykke med titlen som årets BMX-kører 2010.

Se på artiklen på DMU http://www.dmusport.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=6341&Itemid=27

10.02.2011
Så er generalforsamlingen i Dragon BMX overstået.

Der blev valgt ny bestyrelse, som kan ses på siden med klubben/bestyrelse.
Svend havde valgt ikke at genopstille til bestyrelsen bl.a. på grund af arbejde. Vi takker Svend for godt samarbejde i den tid han sad i bestyrelsen.

12.01.2011
Generalforsamling mandag d. 31. januar 2011 kl 19.00 i klubhuset.
Klubben er vært ved en kop kaffe/te med brød.

 DAGSORDEN  
1. Valg af dirigent.
2. Formandens beretning.
3. Fremlæggelse af revideret regnskab 2010, budget 2011 og fastsættelse af kontingent.
4. Bestemmelse om 7 medlemmer i bestyrelsen, det blev vedtaget 1. gang ved generalforsamlingen 2010.
5. Valg til bestyrelsen. På valg er:
KB Nielsen (modtager genvalg)
Susanne Søndergård (modtager genvalg)
Svend Poulsen (modtager ikke genvalg)
Evt. ny til bestyrelsen
Evt. ny til bestyrelsen
6. Valg af suppleant.
7. Valg af revisor/bilagskontrollanter.
Rene Poulin Jensen (modtager genvalg)
Brian Nielsen (modtager genvalg)
8. Behandling af indkomne forslag.
Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være kasserer KB Nielsen i hænde senest d. 21. januar 2011.
(KB Nielsen, Sønderholt 3, 9560 Hadsund tlf: 98574224)
 
9. Diverse udvalg såsom camping, NM
10. Eventuelt.
24.12.2010
Indendørs træning i BMX-hallen i Harlev

Vores trænere har booket BMX-hallen i Harlev til nogle vintertræninger:

Søndag den 23.01.2011 kl. 15,00 til 18,00
Søndag den 13.02.2011 kl. 12,00 til 15,00
Lørdag den 05.03.2011 kl. 1500 til 18,00
Lørdag den 19.03.2011 kl. 1200 til 15,00

Pris for træning pr. gang er 30 kr. som betales ved træningen.

Hallens adresse er: Snåstrupvej 7, Framlev, 8462 Harlev J

01.10.2010
DM 2010 i Kalundborg

Det blev et godt gennemført løb hvor vi fik en Danmarksmester i klassen 6 år og under - nemlig Marcus Leth. Tillykke til Marcus.
Årets holdpokal vandt vi også 1. pladsen.
Derudover fik vi også en del 2. og 3. pladser. I alt var der 24 kørere fra Dragon BMX.
Gå ind og se billeder fra DM på http://hees.mine.nu/photo/index.php

01.09.2010
7. og 8. afdeling af LP er nu vel overstået

Ved hjælp af mange hjælpere lykkedes det os at få afviklet 7. og 8. afdeling af LandsPokalen til vores fulde tilfredshed. Vi var heldige med vejret og stemningen var begge dage høj. Vi fik prøvet vores nye 5 meter gate af sammen med den nyanlagte første langside og første sving. Det hele virkede og vi kan se tilbage på et godt race med 268 kørere lørdag og 262 kørere søndag.

Vi ønsker tillykke til Niklas Laustsen med hans placering som nummer 3 i BMX til Ungdoms-OL i Singapore. Se hans hjemmeside på http://www.niklaslaustsen.dk med en masse billeder fra Singapore.

01.06.2010
DER ER FORÆLDREMØDE I KLUBHUSET TORSDAG DEN 3. JUNI 2010 KL. 18,00

06.05.2010
Besøg fra Grønland
Kristi Himmelfartsdag torsdag den 13.05.2010 -
får vi besøg en gruppe på ca. 10 halinspektører fra Grønland, der skal på inspirationstur til Danmark i maj, og i den forbindelse gerne vil besøge vores BMX-klub. Grunden til at de ønsker at besøge os er at der er en af halinspektørerbe der har planer om at opføre en BMX-bane i Ilulissat, og at han så håber at deres besøg kan inspirere hans kollegaer til også at starte BMX-sporten op i Grønland. De vil gerne høre lidt om selve banen, evt. baneudstyr, BMX-cykler og udstyr mm. Kort sagt er besøget første skridt i et stykke pionérarbejde, som de håber vi kan inspirere dem til. Mød talstærkt op til denne dag og vis dem hvad BMX er.

18.04.2010
HUSK -
Forældremøde tirsdag den 20.04.2010

Himmerlandscup i Hadsund torsdag den 22.04.2010

Ekstra træning søndag den 25.04.2010

25.03.2010
Så skal banen gøres klar.

Lørdag den 27. og søndag den 28. marts 2010 er der arbejdsweekend fra kl. 09,00.

Kom og gør en indsats for at vi kan få banen gjort færdig, så vi kan få noget ordentlig træning så kørerne kan blive klar til alle løbene.
Tilmelding til arbejdsweekend på hrrjr@mail.tele.dk

06.03.2010
Niklas Laustsen har fået sin egen hjemmeside. Find den under links.

21.01.2010
TUR I LUNDBY KRAT ER AFLYST !!!
Vejret tillader desværre ikke at arrangementet, som Klarup BMX havde indbudt os til, kan gennemføres. Kim fra Klarup har været i skoven og det er hverken til at cykle eller gå derude.

Så næste træning er i Skanderborgs BMX-hal den 07. februar 2010 fra kl. 12 til kl. 15.

13.01.2010
Vi har fået følgende indbydelse som hermed gives videre til jer:

Klarup BMX indbyder til tur i Lundby krat den 23. januar 2010

Vi mødes kl. 13,30 ved den lille P-plads. Her fra kører vi i mindregrupper (efter evne og lyst) ture i skoven.
Vi mødes med forældre og søskende i Krat-huset kl. 14,30, hvor de forhåbentlig har varm kakao klar til os.
Der kan køres på alle slags cykler (bmx, mtb el. lign.).
Vejret kan selvfølgelig gå hen og drille, s¨tjek lige jeres mail inden i tager af sted, vi vil sende mail rundt hvis det utænkelige skulle ske.

Vel mødt - bestyrelsen for Klarup BMX


 
TV2 Nord har taget fat i vores problemer vedrørende komunens salg af jord hvor vi regnede med at bygge ny gate.
Se indslaget fra TV2 Nords aftenudsendelse den 10.11.2009 her
http://www.tv2regionerne.dk/reg2005/player.aspx?id=513128&r=4
 

Afslutning af BMX sæsonen 2009
Lørdag den 7. noberber 2009 blev der holdt afslutning i Dragon BMX. Der var et utrolig flot fremmøde både af kørere og forældre. Der blev drukket kaffe og sodavand og dertil blev der spist røde pølser og kage.
Traditionen tro blev der uddelt pokaler til nogle af kørerne.
Pokalen for nyt talent blev givet til Marcus Leth
Pokalen for størt fremgang i året blev givet til Stephanie Raiffenstein
Pokalen for størst træningsflid blev givet til Mike R Rasmussen
Derudover blev kammeratskabspokalen uddelt. Det er en vandrepokal som alle kørere selv bestemmer hvem der skal have i form af en afstemning.
Kammeratskabspokalen for 2009 blev givet til Frederik Petri
Stephanie Reiffenstein modtog en erindringspokal efter at have haft kammeratskabspokalen for 2008.

Så er det ved at være slut med træning i 2009.
Sidste træningsdag er den 29.11.2009 kl. 10,30
Første træningsdag i 2010 er 14.02.2010 kl. 10,30

Hold øje med hjemmesiden i løbet af vinteren. Måske sker der pludselig et eller andet!!!

Træning i vinter.

Sidste træningsdag i år bliver søndag den 29. november 2009.
Første træningsdag efter nytår bliver søndag den 14. februar 2010 (Fastelavn).
Derudover skal i holde øje med jeres e-mail og hjemmesiden, idet vi nok vil forsøge at leje os ind på en af indendørsbanerne i løbet af vinteren.

Niklas Laustsen til Supercross i Frankrig
Niklas Laustsen (junior men) var sammen med resten af Landsholdet til Supercross i Frèjus, Frankrig.
Det var Niklas’ første deltagelse i Supercross.
 
I Supercross er der ingen opdeling mellem elite men og junior men.
Man skal kvalificere sig gennem en tidskørsel, hvor de 64 hurtigste tider går videre, så det var meget spændende om Niklas kunne være blandt de 64 ud af 144 kørere fra hele verden.
Niklas kørte en flot tid og var dermed i 1/8 finalen, som han desværre ikke gik videre fra.

Afslutningsfest i Dragon BMX 2009

Årets afslutningsfest afholdes i klubhuset for forældre og kørere over 18 år

Lørdag den 14. november 2009 kl. 18,00

Bestyrelsen sørger for at der er mad på bordet og prisen er kr. 100 pr. person.
Drikkevarer skal man selv medbringe.
Der kan være max. 60 personer i klubhuset, så tilmelding er efter først til mølle princippet...
Borddækningen er der sørget for, men vi håber, der er nogle , der er friske til at melde sig til oprydning dagen efter, gerne 5-6 stykker.
Tilmelding og betaling til Susanne Søndergaard senest den 25. oktober 2009 enten på mail eller på tilmeldingsseddel i klubhuset.

Dragon BMX afslutning 2009

Efter en veloverstået sæson inviteres der til afslutning for alle kørere og forældre

Lørdag den 7. november kl. 10

Der startes med en let træning for kørerne og forældrene har mulighed for at nyde en kop kaffe i klubhuset imens.
Ca. kl. 11,15 serveres der røde pølser, sodavand og hjemmebagt kage til alle i klubhuset.
Traditionen tro skal der herefter uddeles 4 pokaler blandt kørerne: Størst træningsflid, Størst fremgang, Nyt talent og Kammeratskabspokalen.
Kammeratskabspokalen er en vandrepokal og kørerne er selv med til at afgøre hvem, der skal have den med hjem for det kommende år.



BMXerne kom, kørte og sejrede

Dragon BMX havde 25 kørere med til årets sidste udendørs løb i Klarup søndag d. 4. oktober 2009.
Dragon kan være godt tilfreds med pokal høsten i det 15 fik pokaler med hjem, nogle mere end en.

I klassen drenge 9 år gjorde Dragon rent bord i det Kasper Thorhauge blev nr. 1, Jeppe Theil Welling nr. 2 og Frederik S Breitner nr. 3. I finalen i klassen drenge under 7 år kørte Jonas Juel Krarup sig til en 2. plads, Valdemar Juul sig til en 3. plads og debutant Noah Brøgger til en flot 7. plads. I klassen drenge 7 år blev Marc Werner nr. 1 og William Bonde Olson nr. 2 I drenge 8 år blev Rasmus Pinstrup nr. 2. I drenge 10 år blev Fredrik Petri nr. 1 og Christoffer Bak nr. 3. I drenge 14 år blev Mike R Rasmussen nr. 2. I pige klassen 10 år blev Freja Pedersen nr.2. I piger 15 + blev Camilla Werner nr.2 I cruiser klassen blev Henrik Thorhauge nr. 1 og Sandra Schnoor nr. 3.
Derudover deltog Maria Schnoor, Henrik Schnoor , Andreas Brøgger, Nikolaj Andersen, Emil Bredahl, Andreas Sveistrup , debutant Mikkel Rank Larsen, Martin Werner og Andreas Brøgger.
Der blev også kørt stafet her havde vi 4 hold med , men der kom kun et hold i finalen. I finalen kørte de en flot anden plads hjem og måtte på podiet engang mere. På holdet var Camilla Werner, Martin Werner, Mike R. Rasmussen og Frederik Petri.

 

 


Dragon til DM i Varde
Dragon BMX var til DM i Varde d. 26 og 27. september 2009.
DM 2009 var sent på sæsonen, så det må siges at være en kold omgang. Lørdagens program var træning for alle kørerne og træningen var opdelt i flere blokke, da der var tilmeldt 342.
Dragon BMX havde 34 kørere med til start. Lørdagens træning var præget af den del uheld og flere måtte en tur på skadestuen. Dog var der ikke nogle fra Dragon BMX, som skulle til behandling. Om søndagen styrtede Frederik S. P. Jensen og Kenneth Rose. Det var meget tvivlsomt om Frederik S. P. Jensen kunne deltage i løbet, men han kom nogenlunde på højkant dog med en del smerter i låret men ikke værre end han kunne gennemfører løbet. Værre var det for Kenneth Rose som måtte en tur på skadestuen og her kunne man konstatere at der var sket skade på hans kraveben, hvilket betyder minimum 3 måneders pause fra BMX.
Det blev til følgende resultater for Dragon BMX til DM 2009:
Sølv: Piger 15+ Stephanie Reiffenstein, Cruiser 40+ Knud B: Nielsen, Expert 7 år Marc Werner, Elite men Niklas Laustsen.
Bronze: Cruiser 30-39 Henrik Thorhauge, Expert 6 år og under Jonas Juel Krarup, Expert 13 år Frederik S. P. Jensen.

 
Træningstider

Aftentræningen er slut for i år. Det vil sige at vi fremover har træning om søndagen fra kl. 10,30 til 12,00. Den første søndag med træning er søndag den 12. oktober 2009 klokken 10,30. Der er ingen træning den 5. oktober da der er løb i Klarup.

Dragon BMX til Morsø Sparekasse Cup i Sallingsund
Lørdag d. 12. september 2009 tog nogle af Dragon BMXs kørere til Sallingsund for at deltage i Morsø Sparekasse Cup. Det var en god opvarmning for kørerne, da der skulle afholdes Jysk Mesterskab på banen dagen efter. Der var tilmeldt ca. 100 kørere til dette løb. Dragonerne fik følgende placeringer:
Cruiser 30-39 år: Henrik Thorhauge nr. 1, Glen Olsson nr. 5, Expert 6 år og under: Andreas Petri Kristensen nr. 4, Expert 7 år: Marc Werner nr.2, William Bonde Olsson nr. 4, Expert 9 år: Kasper Thorhauge nr. 2, Expert 10 år: Frederik Petri Pedersen nr. 5, Expert 12 år: Martin Werner nr. 6, Piger 12 år: Sarah Thorhauge nr. 2.
Derudover havde Dragon tilmeldt 2 stafet hold.
Mini stafet: Marc Werner, William Bonde Olsson, Frederik Petri Pedersen, Kasper Thorhauge og de fik en flot 2. plads.

Stor stafet: Marc Werner, Frederik Petri Pedersen, Martin Werner, Sarah Thorhauge og dette hold fik en 5. plads

 

Generalforsamling tirsdag d. 28. februar 2012 kl. 19.00 i klubhuset

 

 

 

Dragon BMXNyhederKlubbenTræningLøbDMU infoFotogalleriBMX cyklenLinksSponsorerHandelspladsen
All rights reserved - - - Dragon BMX Hadsund - Aalborgvej 64 B - 9560 Hadsund - - - wwebmaster@dragonbmx.dk